Åndedrætsterapi
Vi tager ofte vores åndedræt for givet, det kører af sig selv og vi giver det ikke megen opmærksomhed i dagligdagen. Vores åndedræt er styret af det autonome nervesystem, hvilket betyder at det påvirkes af vores krops aktiviteter og vores psykiske tilstand.
Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med åndedrættet?
Åndedrættet er en grundlæggende fysiologisk proces, der muliggør den nødvendige ilttilførsel til celler og organer og samtidig fjerner affaldsstoffer fra kroppen. En manglende evne til at trække vejret effektivt kan have alvorlige konsekvenser for kroppens funktioner og kan medføre sygdomme. En ineffektiv vejrtrækning kan have indflydelse på vores stressniveau, søvnkvalitet, mentale klarhed eller mangel på samme, angst og fysiske sundhed.
Åndedrættet er tæt forbundet med nervesystemet. Det betyder, at kroppen kan påvirke dit åndedræt og modsat kan du med åndedrættet påvirke din krop. Sagt på en anden måde dit mentale helbred bliver påvirket af dit åndedræt og dit åndedræt er påvirket af dit mentale helbred. Hvis vi for eksempel oplever en form for stress i kroppen kan vi ved at bruge åndedrættet bevidst skabe ro i kroppen igen
Det betyder også at vi træner din bevidsthed så du kan opdage hvordan du trækker vejret i forskellige situationer og kan tage magten tilbage til dig selv gennem åndedrættet.
Vores dårlige erfaringer og negative følelser bliver lagret i vores krop og kan blive til psykiske traumer, som ubevidst begynder at kontrollere vores liv og forhindrer os i at leve det liv vi drømmer om eller ønsker at leve.
Med åndedrætsterapi skabes der kontakt mellem kroppen og sindet. Vi bruger åndedrættet til at få sindet i ro. Åndedrætsterapi og bevidst kontrol af vejrtrækningen, kan være effektive værktøjer til at forbedre disse forhold og fremme generel sundhed og velvære.
I åndedrætsterapi fokuserer vi på bevidst kontrol og forbedring af vejrtrækningen for at fremme fysisk og mental sundhed. Vi anvender forskellige åndedrætsteknikker, øvelser og bevidsthedsøvelser for at opnå forskellige sundhedsmæssige og mentale fordele. Formålet er at skabe harmoni mellem krop og sind ved at styrke forbindelsen mellem vejrtrækning, følelser og tankemønstre.
Der er mange gode grunde til at træne dit åndedræt. Du kan få mere energi, velfungerende organer, bedre nattesøvn, mindre tankemylder, forbedret hukommelse, bedre koncentration, pænere hud, forbedret immunforsvar, forbedret blodomløb og stabilt blodtryk. Alt i alt kan du få en sund krop og et stærk sind blot ved at forbedre dit åndedræt.
Kontakt mig for flere oplysninger
Kunne du tænke dig at høre mere om dine behandlingsmuligheder eller ønsker du at bestille tid til behandling? Så er du velkommen til at kontakte mig som hypnoterapeut.
Du kan kontakte mig på telefon 42 45 27 03 eller på eva@hypnoterapi-rygaard.dk, så vender jeg tilbage med flere oplysninger hurtigst muligt.