Om mig

Jeg hedder Eva Rygaard og er 60 år. Jeg har tre voksne børn.

​Hvem er jeg?

Jeg hedder Eva Rygaard og er 60 år. Jeg har tre voksne børn.

Mit liv bærer i høj grad præg af lyst til at møde nye mennesker og til forandring og udvikling.

Jeg er som helt ung uddannet kontorassistent, derefter lærer, hvor jeg både har erfaringer fra almindelig folkeskole, privatskole, modtageklasser og specialskole for børn med sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Senest er jeg uddannet Hypnose Psykoterapeut og arbejder i min egen klinik – Rygaard Hypnoterapi. Jeg er registreret Psykoterapeut under FadP, Certificeret og Registreret Hypnose Psykoterapeut, Certificeret Master Hypnoterapeut, Certificeret Master NLPpractitioner og jeg har en Certificeret BMA-grad i Neurohypnose og NLP, Certificeret HNLP-practitioner og Conversationel Hypnotherapist.​

Udover terapeut i min egen klinik, er jeg mentor for unge sårbare i Aarhus kommune. Censor ved hypnoseskolen og psykoterapeutakademiet for de studerende der tager uddannelse der.

Jeg er meget interesseret i det menneskelige sind og følger med i den nyeste forskning inden for området. Desuden tager jeg løbende relevante kurser indenfor det psykologiske fagområde, både for at stille min egen nysgerrighed og trang til udvikling og for bedre at kunne hjælpe andre.

Min person har nok altid været mit redskab i mit arbejde og den bruger jeg også nu som terapeut, med nærvær og accept at skabe en tryg atmosfære, gerne krydret med lidt humor.

Når du kommer ind i min klinik har du et ønske om forandring i dit liv, at slippe af med et problem. Og det er den største glæde for mig at støtte dig i den proces og se den ændring behandlingen hjælper dig med. At få lov til at se, der kommer liv i øjnene, at vejrtrækningen er dybere og mere fri, at der kommer smil i ansigtet og at du går ud med rank ryg, større glæde og mere energi og tro på dig selv – det er fantastisk.